top of page
  • Writer's picturetyge97

Landsby og Kirke trak på samme hammel

I tre videoer fortælles om arbejdet med at udvikle samarbejdet mellem kirker og landsbyer på Fyn

Seks lokalområder har det sidste halvandet år været en del af projektet "Kirke og Landsby - udvikling gennem samskabelse" - eller "6 x landsby og kirke".

Projektledere var sognepræst og konsulent for "Kirken på Landet" Vita Andreassen og forstander for landsbyhøjskolen Tyge Mortensen.

Jeg hører til dem, der tænker, at vi ikke kan vente på, at fornyelsen kommer fra centrum – fra storbyerne – vi må selv være med til at skabe fornyelsen. Os der bor i periferien – på landet.  Vita Andreassen , Tidsskriftet Futuriblerne

Som en del af projektets evaluering har fotojournalist Anne Klysner produceret tre videoer, der viser forskellige sider af arbejdet. 


Video 1: Det handler om mennesker




Projektet skydes i gang.


Fynske landsbyer og kirker har sat gang i en udviklingsproces, hvor de stiller sig selv spørgsmålet: ”Hvad vil vi med vores lokalsamfund?”.


Kirken er ofte den eneste institution, der er tilbage i landsbyen, og derfor skal kirken i fremtiden tænkes med ind i samtalen om, hvordan landsbyen skal se ud om 10 år.


Hvilke fællesskaber har vi her på vores sted i 2025? 


Video 2: Nye fællesskaber i kirkerne




”Brug dog landsbyernes smukkeste rum, gå i gang med at bruge kirkerne til at skabe fællesskaber. Jeg forstår ikke, at kirke og civilsamfund ikke samarbejder.” Sådan udbryder arkitekten Anna Mette Exner spontant.


Hun er inviteret til borgermøde i ”De 4 kirker”. Menighedsrådet vil gerne bruge tårnrummet som mødested, og den ide ligger helt i tråd med tankerne bag projektet "6 gange landsby og kirke."


Jamen kan man det?

Må vi flytte bænke?

Kan vi etablere varme i gulvet? 


Spørgsmålene er mange, ideerne til at skabe fællesskaber er mange. Mange går hjem med lysten til at arbejde videre med projektet


Video 3: ”Skovløkken kører derud af”




Skovløkken på Nordfyn med de tre kirker: Østrup, Gerskov og Skeby  har i en årrække arbejdet med udvikling, og nu er det besluttet, at der hvert år skal laves et borgermøde, hvor kirke og landsby udfordrer hinanden.


Skovløkken blev en del af "6 gange landsby og kirke" projektet, og på borgermødet i området kunne man høre disse bemærkninger: 


”Her hos os er kirken ikke blevet hægtet af lokalsamfundet,” og ”Herude flyder det hele sammen - kirke, lokalsamfund, skolen og børnehaven.”


Vil du vide mere om sognepræst Vita Andreassens tanker bag projektet? 

Så læs artiklen Når kirke og landsby trækker på samme hammel (side 83) i tidsskriftet Futuriblerne, der udgives af selskabet for fremtidsforskning. 


Citater fra artiklen: 

Tiden er inde til, at kirken skal spille en større rolle i det folkelige liv. Berøringsangstens tid må være et overstået kapitel. Kirken er landsbyens kirke. Og der er kun en kirke, når landsbyens folk bruger kirken. Der er ikke andre, der kan være kirke for os end os selv, os der bor i landsbyen. 
Folkekirken er noget, som vi skaber sammen. Og kirken er ikke ufejlbarlig, og kirken slipper ikke godt afsted med ligegyldigt ”hokus pokus” snakkeri. I en tid hvor økonomien står så stærkt i fokus politisk og i den offentlige debat, er der brug for at kirken melder sig på banen og formulerer sig omkring det menneskesyn, som vokser ud af kristendommen.
28 views0 comments
bottom of page