SAMMENFATNING af rapport udgivet af center for Landdistriksforskning i samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter finansieret af midler fra projektet Kirken på Landet.
Denne undersøgelse sætter fokus på tværgående samarbejde i lokalsamfund på landet og undersøger, hvilken rolle kirken spiller heri. Efter strukturreformen i 2007 er menighedsrådet den eneste lovbestemte organisation på sogneniveau i landdistrikterne. Den øvrige lokale selvorganisering kan være formet omkring et lokalråd eller en borgerforening. I nogle lokalområder har kommunen taget initiativ til, at der er en sådan formel organisation, der har kontakten til kommunen. Andre steder har lokalområdet på eget initiativ etableret eller udpeget råd, der er blevet kontaktfladen til kommunen. Hensigten med undersøgelsen er gennem 6 cases, samt viden fra litteraturen, at bidrage til en dybere forståelse af det lokale tværgående samarbejde mellem kirken og lokalsamfundets øvrige organisationer. Spørgsmålene, som søges besvaret, drejer sig om den lokale organisering: Hvad samarbejdes der om? Hvilken rolle spiller menighedsrådet heri? Hvad bidrager de med, og hvilket udbytte får de af samarbejdet?
KVALITATIVT CASE STUDIE
De 6 udvalgte case-områder har etableret et samarbejde - formelt eller uformelt - hvor menighedsrådet indgår, der er geografisk spredning, og det er landdistriktssogne. Undersøgelsen har en kvalitativ og eksplorativ tilgang, og der er afholdt et fokusgruppemøde i hvert område med henblik på at afdække de eksisterende samarbejdsforhold. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et praktisk teoretisk perspektiv, hvor fokusgruppen afspejler den sociale organisering. De lokale deltagere har været formanden for menighedsrådet og enten et lokalråd, et udviklingsråd eller en borgerforening afhængigt af den lokale kontekst. De to formænd har udpeget de øvrige deltagere fra lokalområdet, der alle er inviteret til fokusgruppemødet.
De 6 case-områder er:
Gjerrild i Norddjurs Kommune
Klinkby i Lemvig Kommune
Næsbjerg i Varde Kommune
Søllested i Lolland Kommune
Sørbyområdet i Slagelse Kommune
Vester Hæsinge i Faaborg-Midtfyn Kommune
DIVERSITET I DEN LOKALE ORGANISERING
Undersøgelsen viser, at lokale, historiske og kulturelle faktorer spiller ind i forhold til, hvor den koordinerende funktion for samarbejdet er placeret. Lokalrådet er ikke nødvendigvis platform for det lokale koordinerende samarbejde, men alle seks lokalområder, der har deltaget i denne undersøgelse, samarbejder på kryds og tværs af foreningerne. I nogle områder foregår der en høj grad af tværgående samarbejde, andre steder er samarbejdet mere bygget op omkring bilaterale relationer. Fælles for alle seks lokalområder er, at de har valgt at handle i forhold til strukturelle og demografiske forandringer, og de har været i stand til at udvikle og forandre sig; fx hvor menighedsråd ligges sammen, koordinerende funktioner flyttes rundt mellem de lokale aktører, og nye samlingssteder bygges op.
DYNAMISKE OG HANDLEKRAFTIGE
Særligt tre lokalområder i denne undersøgelse viser sig dynamiske i deres organisering og fremstår med et fælles fokus på lokalområdets udvikling. Det, der kendetegner disse områder, er dels, at det er de mest udfordrede i forhold til udvikling, og at man har magtet at etablere en meget stærk fælles forståelse om, at ”Vi” må stå sammen om at bevare et levedygtigt sogn. Her har man evnet at forandre sine foreninger. Folk engagerer sig på tværs af foreningerne, og man ændrer og sammenfletter funktioner for bedst at kunne udnytte sine ressourcer. Der skabes nye tiltag til aktiviteter, og man skiftes til at tage ansvar for koordineringen af det lokale samarbejde. Alt sammen med henblik på at være bedst muligt rustet til at agere i den nuværende rammesætning, fx med henblik på hvem der har kontakten til kommunen. Der er en høj grad af diversitet i, hvorledes kontakten til kommunen er organiseret, og hvilken lokalforening der har rollen som bindeled.
FYSISKE FACILITETER OG FÆLLES ARRANGEMENTER
Hvad er så de primære omdrejningspunkter for samarbejdet? Der er stor variation i graden af samarbejde i de forskellige områder. Gode fysiske rammer som mødesteder, som lokalsamfundet har adgang til, er vigtige for at opnå samarbejde omkring de fælles aktiviteter og arrangementer og gøre det mere oplagt at samarbejde. Men det at skabe gode fysiske rammer er i sig selv også en meget vigtig katalysator for samarbejde. Vi ser det både i form af, at man går sammen om at danne et fælles mødested, og i form af at de enkelte foreninger stiller deres lokaler til rådighed for andre foreninger. Der er også eksempler på, at større fælles arrangementer, der involverer mange foreninger, fungerer som katalysator for at øge samarbejdet mellem foreningerne. Både i forhold til de fælles faciliteter og i forhold til arrangementer er det en udfordring med det fælles medejerskab for de forskellige foreninger, da det ofte vil være en af foreningerne, der står for den overordnede organisering. Herudover er der 2 eksempler på, at man arrangerer store events, der tiltrækker mange deltagere udefra og herved skaber økonomi og synlighed, men som også kræver mange frivillige kræfter og dermed samarbejde.
MENIGHEDSRÅDETS ROLLE VARIERER FRA PASSIV STØTTENDE TIL AKTIV INITIATIVTAGER
Alle seks menighedsråd er opmærksomme på at åbne kirken op mod lokalbefolkningens hverdagsliv, ved fx at lægge sociale og kirkelige aktiviteter i forbindelse med andre lokale arrangementer, og de indgår således i og støtter op om det fælles sociale liv. I forhold til det tværgående samarbejde opleves de fleste menighedsråd dog i en mere passiv støttende rolle. Det er kun i et lokalområde, vi har mødt et menighedsråd, der har påtaget sig en aktiv rolle og har taget førertrøjen på i forhold til det lokale udviklingsarbejde. De fem øvrige menighedsråd bakker op om og støtter det lokale samarbejde, som er initieret af det øvrige foreningsliv eller af præsten.
MENIGHEDS RÅDENE ER POSITIVE OG ÅBNER OP
Alle menighedsråd i denne undersøgelse er åbne overfor, at andre kan lave sociale aktiviteter i deres lokaler, og de byder ind med aktiviteter i forbindelse med lokalsamfundets øvrige arrangementer og rykker gerne ud i naturen, på markedspladsen, i ølteltet m.m. De byder ind med samarbejde omkring koncert- og teateroplevelser og foredrag, hvor de også bidrager med økonomi, og herved skaber mulighed for at få nogle større navne på programmet. Præstens involvering i det lokale sociale liv kan være bidragende til den sociale sammenhængskraft i lokalområdet. Herudover byder man ind med frigivne arealer bl.a. fra kirkegårde, der er blevet for store.
SAMARBEJDET SKABER KONTAKT TIL FLERE
At deltage i et tværgående samarbejde lokalt skaber kontakt til flere grupper af borgere, der måske ikke kommer af sig selv til kirken, og kendskabet kan skabe nye bånd. Menighedsrådsarbejdet bliver mere synligt for den øvrige del af lokalområdet, og det ser ud til at gøre det nemmere at involvere nye frivillige til menighedsrådsudvalgene. Herudover skaber det tværgående samarbejde liv og variation i opgaverne, der skal løses, og et område har opnået at få ros og anerkendelse af biskoppen for deres samarbejde med det øvrige foreningsliv. Samarbejdet kan desuden skabe en relevant berøringsflade for præster, der ikke længere selv har børn i skolealderen.
UDVIKLINGSPOTENTIALE, KOMPLEKSITET OG UDFORDRINGER
Tværgående samarbejde er komplekst og udfordrer både foreninger og enkeltpersoners positionering i lokalsamfundet. Uenigheder internt i en forening kan besværliggøre samarbejde med andre og kan stå i vejen for den lokale handlekraft. For at kunne agere som et dynamisk lokalsamfund er der behov for både intern pleje af sammenhold: `bonding´ og at række sig ud mod andre: `bridging´. Når begge disse kapaciteter bliver sat i spil, kan der skabes et stærkt og dynamisk samarbejde, der kan genere en fælles `Vi´ følelse, som ruster lokalområdet til at agere handlekraftigt og fleksibelt i de nuværende strukturelle rammer. Der er meget at vinde ved, at menighedsråd indgår i det lokale samarbejde, men som det er nævnt, løber den lokale samarbejdsdynamik ikke efter en ensartet skabelon, men tager udgangspunkt i den lokale kultur. Menighedsråd vil kunne finde inspiration hos hinanden, og det vil være forskelligt, hvilke tiltag man nemt vil kunne implementere, og hvilke der vil kræve en lidt længere bane, igen afhængig af den lokale samarbejdskultur og -historik.
ØNSKER KIRKEN INVOLVERING?
De rammer, som menighedsrådene fungerer under, spiller en stor rolle for samarbejdet. Lige såvel som der er vidnesbyrd om, at anerkendelse fra provstiet kan være stærkt motiverende for menighedsrådene til at indgå i et samarbejde, lige så vel kan regler, bureaukrati og manglende opbakning være en stærk hæmsko for at indgå i samarbejde. Hvis man ønsker, at kirken på landet skal gentænke sig selv, så må man også gentænke de rammer, som kirken på landet er kirke under.
HVAD KAN MAN OVERVEJE OM MENIGHEDSRÅD, DER GERNE VIL I GANG MED AT SAM ARBEJDE?
Hvis man er blevet inspireret til at prioritere et lokalt samarbejde, kan de efterfølgende spørgsmål være værd at overveje:
Hvad vil et samarbejde bringe af værdi til jeres lokalområde?
Er der enighed internt i menighedsrådet i forhold til at indgå i samarbejde med andre foreninger?
Er det en menighedsrådsopgave at indgå i samarbejdet, eller er det præstens opgave?
Hvem er der at samarbejde med?
Findes der en fælles kultur eller tradition, man kan bygge samarbejdet op omkring?
Er der noget samarbejde i lokalområdet, man kan være med til?
Hvilke aktiviteter kunne vi tænke os at foreslå?
Hvordan kommer vi videre?
Hvem fra menighedsrådet kan agere brobygger?
Vil og kan vi bidrage med økonomi?
Læs hele rapporten her: https://kirkenpaalandet.fkuv.dk/_Resources/Persistent/a/0/f/6/a0f675ae461494048b5486e352f891cc63a09f0e/CLF%20Report%2069%20-%20Kirken%20p%C3%A5%20landet.pdf