Jeg har hele mit liv prøvet at leve op til mit navn, Vita, det er et latinsk navn og betyder liv. Det forpligter. Hver morgen vælger jeg livet, og jeg går ind i dagens opgaver med en tanke om at gøre en forskel.

​

Jeg kan lide at brænde for en sag, et engagement eller en opgave. Det kan være alt fra samtaleforløb med et menneske, der bakser med livet eller er i sorg, til udviklingsprojekter i ”Kirken på landet”, og i min højskoletid var jeg tovholder på et volontørprojekt: unge studenter tog efter højskoleopholdet til Kina eller Peru som engelsk lærere eller til Sydafrika for at arbejde på et hospital eller blandt gadebørn.

​

Jeg er optaget af, hvad ord kan gøre ved mennesker. Ord forløser. Det kan være poetiske udtryk i sange og salmer, eller hele romaner eller noveller der spejler vores eksistens. I sjælesorgssamtalen kan et menneske via sproget få en a ha oplevelse, der betyder en fornyet mulighed for at kunne leve med sig selv både med hensyn til fortid, nutid og en ny fremtid.

​

Som præst er jeg optaget af menneskers trosbiografi, livshistorien er jo ikke kun et cv, den er dynamisk, valg udelukkede andre valg, kærlighed spiller en rolle, børn kommer til, kriser hører med. Det kan revitalisere et menneskes liv at finde tråde mellem livshistorien og trosbiografien.